GODE RÅD FØR DU KØBER DINE LAMPER

Vores ønske er, at du bliver tilfreds med at handle med Lamper 4U. Derfor vil vi gerne give et par råd om valg af produkter.
Har du fortsat spørgsmål, så ring 61652882 eller skriv til os på lamper4U@outlook.dk. Vi er først tilfredse når du er tilfreds!

OVERSIGT OVER VORES GODE RÅD


TIPS OM RUMMENES BELYSNING

Du skaber hyggelys i et rum ved at skabe mange små rum, der dannes af det kunstige lys med skyggerne omkring. Rummene kunne være det belyste sofabord, gulvlamper til læselys i lænestolen, bordlamper på borde og reoler, en belyst plante m.m.

Når du placerer en eller flere lamper over spisebordet, skal lampen som hovedregel være placeret 60-70 cm over bordpladen og kun belyse bordpladen, nogle lamper kan også placeres højere. Du kan tjekke om belysningen er korrekt ved at se, hvor lyset rammer, når man sidder rundt om bordet. Lyset skal være under øjenhøjde, således at man ikke bliver blændet.

Køkkenet - Lys gør dagens små pligter til en god oplevelse. Når du har overskabe med lys under, skal du sørge for at placere lyset så yderligt som muligt, for at undgå irriterende reflekser fra bordpladen - læg evt. et spejl på bordet for at tjekke eventuelle reflekser. Loftlyset skal lyse ved siden af dine skuldre eller et lille stykke foran dig selv, således at du får lyset uhindret ned på bordpladen.

Undgå kraftigt centralt placeret loftlys, da du kommer til at skygge for dig selv - uanset hvor du står i køkkenet.

Tænk i lysrum. Lys kan ikke ses, før det rammer en flade. Og heri ligger en vigtig del af hemmeligheden bag funktionelt og behageligt lys i hjemmet. Hver lampe og vindue skaber nemlig sit eget lysrum, der kan være større eller mindre og have forskellig form alt afhængig af lampens placering, form og materialer.

Prøv at tænde en lampe over spisebordet, når mørket falder på, og se lysrummet mellem lampen og bordpladen. Tænd endnu en lampe i samme rum. Med begge lamper tændt får du to lysrum, der blandes og derved danner et nyt lysrum. Hvis der nu tændes en lampe i loftet, der fordeler lyset jævnt, omsluttes de to andre lysrum, og du får et behageligt lysmiljø med tilstrækkeligt lys ved spisebordet og lænestolen. Den samlede belysning giver en “dyne” af lys i hele rummet og forhindrer helt mørke hjørner.

Midt på dagen er dagslyset ofte tilstrækkeligt til at give et godt spredt lys i rummet, og i mange tilfælde kan dagslyset også give tilstrækkeligt lys til mere synskrævende opgaver. Senere på dagen og om vinteren vil der i mange tilfælde være brug for lyset i spisebordlampen og lamperne bagest i rummet, hvor dagslyset ikke når ind. Blandingen af dagslys og lamper bagest i rummet giver en god balance i lysrummet.

Stue

Stuen er hjemmets centrale rum og har mange funktioner. Det er her vi læser, skriver, leger, ser TV, hører musik, slapper af og er sammen med familie og gæster.

Det stiller varierende krav til dagslys, kunstlys og lamper. Anbring møbler, så du udnytter dagslyset bedst muligt. Det er en god ide med flere lamper, der kan tændes efter behov og gerne med mulighed for lysdæmpning.

Køkken

Køkkenet bruges til varierende formål i mange timer om dagen. Derfor skal både dagslys og kunstigt lys være effektivt, så ulykker undgås.

Belysningen bør kunne dæmpes for hyggens skyld. Der bør være tilstrækkeligt lys over komfur, vask og køkkenborde samt et evt. arbejds- eller spisebord.

En loftslampe alene giver ikke en optimal belysning, da der let skabes skygger på spækbrættet og arbejdsbordet. En loftslampe er dog god ved rengøring, og når du skal kunne se, hvad der gemmer sig i skabene.

Lys under overskabe bør placeres ude under forkanten af skabet og ikke inde ved væggen. Lyset skal afskærmes, så man ikke kan se lyskilden. Lysstofrør er velegnede under overskabene, men du bør vælge de såkaldte 5-pulverrør med ekstra god farvegengivelse.

Er der ingen overskabe, kan du bruge væglamper med glødelamper eller halogenglødelamper på væggen bag køkkenbordet eller hængelamper med glødelys over køkkenbordet.

Spisepladsen

Belysningen ved spisebordet skal både give stemning ved hyggemiddagen, og når familien samles omkring spillepladen. Dagslyset skal kunne afskærmes om dagen, og kunstlyset må gerne kunne dæmpes om aftenen.

En eller to pendler 60-70 cm over bordet er en god løsning, men pas på, de ikke blænder eller generer udsynet.

Der bør fortrinsvis bruges glødelamper eller halogenglødelamper for at sikre en positiv oplevelse af madens farvemæssige kvaliteter. Det har også betydning, at skærmmaterialet er så tæt, at der enten ikke trænger lys igennem det, eller at det lys, der går igennem skærmen, ikke er kraftigt nok til at genere de omkringsiddende.

Entré, gang og trappe

Lyset i entréen skal byde gæster og beboere velkommen og desuden give en sikker færdsel. Entréen og trapper er ofte husets hovedfærdselsårer, samtidig med at gangen tit bruges som legerum for børnene.

Grundbelysningen kan bestå af loftslamper med sparepærer eller kompaktlysstofrør. Disse lyskilder er særdeles anvendelige, når lyset brænder i lang tid. Du kan supplere med spots med gløde- eller halogenpærer – det giver liv til vægge, billeder og planter. På hver side af et eventuelt spejl kan du supplere med lamper.

Loftslamperne bør kunne tændes og slukkes, der hvor man træder ind og ud af rummet, så man ikke skal igennem et mørkt rum for at tænde lyset.

Hvis entréen er gennemgangsrum, kan lyset styres af en bevægelsessensor. I så fald kan du roligt bruge en glødelampe i loftslampen, da den vil være tændt i kortere tid.

  • Trapperum er ofte dårligt belyst, og det kan være farligt, ikke mindst for ældre mennesker, gangbesværede og svagtseende. Trapper skal være belyst, så man tydeligt kan se de enkelte trin.
  • Det mest praktiske er væglamper, der lyser op og ned og giver en god skyggevirkning på trinene. Den slags lamper skærmer desuden så meget for pæren, at den ikke kan ses nedefra, når man går op ad trappen. Belysningen kan gøres mere dekorativ ved at indbygge afskærmede lyskilder i gelænderet. Herfra kan lyset reflekteres ned på trappetrinene og op på væggen.
  • Loftslamper er svære at nå ved rengøring og udskiftning af lyskilde, og de bør derfor fortrinsvis placeres over trappereposerne.
  • Hvis trappetrinene er af det samme materiale og har samme farve på den lodrette og vandrette del (stødtrin og slidtrin), kan det være vanskeligt at se de enkelte trin, også selvom disse er korrekt og kraftigt belyst. Løsningen er at skabe skyggevirkninger, der markant fremhæver de enkelte trin, eller at markere stødtrinene med en kontrastfarve. En anden mulighed er at opsætte orienteringslys tæt ved de enkelte trappetrin, så der aldrig er tvivl om, hvor man skal sætte fødderne.
Badeværelse

Belysningen i badeværelset skal kunne gengive former og hudfarver naturligt. I badeværelset er der desuden særlige sikkerhedskrav til lamper og deres montering. Der er sket en stor udvikling i badeværelset. Fra at være et lille nedprioriteret rum med kun de basale funktioner er et badeværelset i dag et rum, der indbyder til ophold afslapning og "wellness". Når funktionerne ændrer sig, bør belysningen også gøre det.

Det er særlig vigtigt med et godt lys ved spejlet. Lyset skal have en god farvegengivelse, og det er vigtigt, hvor lyset kommer fra, når der skal lægges makeup eller barberes. Hvis lyset udelukkende kommer oppe- eller bagfra, vil skyggerne i ansigtet blive meget markeret. Kommer lyset derimod bagfra, får du et godt arbejdslys. Der er en fordel at have flere lyskilder. Det er også med til at udjævne skyggerne. Af samme årsag er det en god idé at vælge lamper, der giver et meget bredt lys og dermed giver et jævnt lys i hele rummet.

Derudover er det også en god idé at kunne orientere sig om natten. Det vil sige kunne tænde lyset, uden det er alt for skarpt. Du kan få lysdæmpere med en særlig natindstilling, som er meget velegnet til børn.

På grund af muligheden for direkte vandpåvirkning gælder der desuden særlige regler for lamper i et badeværelse.

Hvis der er mere end 2,25 m til loftet, må du montere almindelige lamper uden speciel godkendelse til vådrum. Lamperne skal dog minimum være i kapslingsklasse IP 20, som er en angivelse af lampens tæthed. Lamperne skal placeres mindst 120 cm fra brusehovedet og 60 cm fra badekarrets kant.

Hvis der er mindre end 2,25 m til loftet, eller monteres lamperne tættere på badekar og brusekabine, skal lamperne være vådrumssikrede og have en bedre kapslingsklasse. Kapslingsklassen afhænger af, hvor i rummet lampen hænger, og om det er i vådzone eller ej.

Soveværelse

Du tilbringer ca. en tredjedel af dit liv i soveværelset – størstedelen af tiden dog med lukkede øjne. Meget tid går imidlertid også med at gøre rent, rede senge og finde tøj frem fra skuffer og skabe, tjekke mobil og laptops eller hygge sig sammen med børnene. Derfor er det vigtigt med en god rum- og sengebelysning.

Et østvendt soveværelse er rart, fordi det giver dig sol om morgenen og en behagelig kølighed i de varme sommeraftener.

Hjemmearbejdsplads

I dag er der en pc i næsten alle boliger – til arbejde eller fritidsinteresser. Det kan imidlertid være svært at finde den placering, der giver de bedst mulige lys- og siddeforhold. Det er bedst, hvis pc’en kan placeres i et egentligt arbejdsværelse, men et hjørne af stuen eller ungdomsværelset kan også bruges, blot du husker, at det kræver ekstra gode lysforhold omkring skærmen.

Den ideelle belysning opnås blandt andet med en god skrivebordslampe eller væglampe med flexibel arm og en skærm med målrettet lys.En gulvlampe eller loft spot med samme lysfunktion kan selvfølgelig også bruges.

Har du et hvidt skrivebord, skal du være opmærksom på at dette kan give en blændig fra lyset som reflekterer tilbage.

Børneværelse

Børne- og ungdomsværelser bliver brugt meget, både dag og aften. Til gengæld ændres behov og anvendelse med alderen, fra børnene er små, til de bliver teenagere.

Børn leger mest på gulvet, i sengen eller i hulen under sengen, og derfor behøver de typisk lys over hele gulvet. Du skal dog være opmærksom på, at små børn tit ser op i loftet – og dermed også i lamperne!

De lidt større børn tilbringer meget tid ved et skrivebord med lektier, byggesæt eller computerspil. Her er korrekt arbejdslys vigtigt.

Efterhånden som børnene bliver ældre, bliver hyggeligt samvær med kammerater og kærester vigtigt. Det stiller nye krav til belysningen.

I børneværelset er belysningen typisk mere farverig end i resten af boligen. Det er vigtigt, at lamperne er solide og fast monterede, så de kan modstå stød og slag.

Andre rum

Bryggers, hobbyrum, arbejdsværelse, værksted m.m. indrettes meget forskelligt. De fleste steder er der behov for en god rumbelysning i loftet, suppleret med ekstra lys, hvor der arbejdes.

De funktioner, som vi anser for at være lidt kedelige, er oftest placeret i bryggerset: tøjvask, grovvask, fryser, strygejern, opbevaring etc. Her er det vigtigt, at der er godt arbejdslys til arbejdet og måske mulighed for at styre lyset derhen, hvor man har behov for det. Når mange ting og funktioner er samlet i et rum, er lyset vigtigt for at kunne orientere sig og finde sine ting. Det gælder også for hylder, reoler og skabe.

Måske er det ekstra vigtigt at skabe nogle rare rammer i rum med kedelige funktioner, så der skabes en god stemning, og det bliver lidt mere behageligt at opholde sig i rummet.

Udendørs

Udendørsbelysning skal både give orientering, sikkerhed og skabe den rette stemning. Det kræver flere forskellige typer lamper og lys.

Hvilken betydning har udendørs belysning?
I forhold til udendørs belysning har vi en tendens til at vælge meget traditionelt. Ofte vælger vi lamper efter, hvad man plejer at sætte op, i stedet for at se på havegangen og hoveddøren. Når vi køber et hus, lader vi i de fleste tilfælde ukritisk en allerede eksisterende lampe over hoveddøren blive hængende i stedet for at tage den udendørs belysning op til overvejelse.

Heldigvis er der i de senere år kommet mere fokus på haven og indgangspartiet. I takt med at vi møblerer haven og terrassen med mere "udventar", får belysningen også en større opmærksomhed.

Udendørsbelysning er af stor betydning og skal opfylde nogle helt konkrete funktioner. Du skal kunne orientere dig, og belysningen skal give sikkerhed og skabe den rette stemning. Det er funktioner, som kræver hver sin lampetype og form for belysning. Det er derfor vigtigt, at du bruger lidt tid på at undersøge, hvilken type lys du har brug for. Du skal med andre ord vælge lampe efter funktion og ikke omvendt.

Udendørs belysning med omtanke
Udendørs belysning skal vælges med omtanke, hvis det ikke skal blive til lysforurening. Vælg kun det lys og de lamper, som er nødvendige.

Udviklingen i udendørsbelysning
I løbet af de seneste år er anvendelsen af udendørs belysning blevet mere dristig og farverig. Og med de mange nye tekniske muligheder som f.eks. farvede lysstofrør og lysdioder vil brugen af udendørs belysning formentlig blive endnu mere brugt.

I Danmark har vi haft en nordisk tradition for at være forholdsvis afdæmpede i forhold til at belyse bygninger. Vores egen tradition bliver mere synlig, når man tager til storbyer som Paris, hvor alle større kulturelle bygninger er lige så oplyste om natten som om dagen. Længere væk i New York eller Singapore er der i nogle områder lige så meget lys om natten som om dagen. På vores breddegrader er vi mere vant til mørket, og at mørket også kan være til stede i bybilledet. Der er dog en tendens til, at seværdigheder og kirker i stigende grad bliver oplyst. En tendens, der også kan ses brede sig til oplysning i større omfang af vores byer og selv vores private boliger.

Det betyder, at udendørs belysning ikke blot er et spørgsmål om sikkerhed og praktiske løsninger. Belysning bruges som signalværdi, oplevelse og for at give byen liv og identitet. Men jo flere muligheder der byder sig, jo mere kræver det, at den udendørs belysning anvendes med omtanke.

Belysning som lysforurening
Udendørs belysning er kontrasten til mørket, og derfor skal lysmængden vælges med omhu for at skabe god orientering og tryghed. Det er de vigtigste funktioner i forhold til den rette belysning - hverken mere eller mindre.

Når belysningen er forkert, taler man direkte om lysforurening. Ordet er egentlig rammende nok, idet forkert belysning er både generende og spild af energi. Lysforurening opstår, når valget af lys ikke er gennemtænkt. Lys kan her gå fra at være et livsbekræftende og stemningsfuldt element til bare at være irriterende. Vi kan opleve lysforurening, både når vi færdes på gader, pladser, veje og i vores eget hjem, hvor en gadelampe måske lyser for meget op i haven og direkte ind i stuen. Det er naturligvis en stor ulempe i det daglige, at lyset ikke er afskærmet korrekt, til gengæld kan den store lysmængde virke præventiv i forhold til indbrud og hærværk.

Lys skal dog bruges i det omfang, der er brug for det. Hvis ikke lyset er nødvendigt, kan mørket eller nattehimlen ligefrem være at foretrække.

Sådan bruger du udendørs belysning med omtanke
Det er ikke alle steder, der er de samme behov for lys. Lyset skal vælges efter funktion. Det er derfor vigtigt at finde ud af, hvor der er brug for hvilken slags lys. Det kan hjælpe at se de udendørs omgivelser som rum, dele dem op i zoner, hvad angår behovet for lys, og vælge lamper og pære efter det.

Valg af lampe og pære skal desuden passe til huset, grunden, haven og området og bør vælges ud fra følgende:

  • Lampearmatur bør vælges i forhold til æstetik, så det klæder huset/bygningen. Det skal enten stemme overens eller være en vellykket kontrast.
  • Lampe og pære bør vælges efter den type lys, der er brug for, og hvor lampen kaster lyset hen. Lyset skal hjælpe os, så vi kan se optimalt og orientere os.
  • Pæren bør vælges med den rette styrke og farvetype - diffust eller koncentreret lys.
  • Lyset skal gøre det lettere for os at se andre og gøre det lettere for andre at se os.

Uheldige eksempler på udendørsbelysning
Hvis du ikke vælger den rette udendørsbelysning, kan formålene som stemning, orientering eller sikkerhed ikke opfyldes. Desuden opfatter vi ofte forkert belysning som generende eller distraherende. Det kan være i form af, at lyset blænder os, eller at der ikke er lys nok, så vi ikke kan se, hvor vi går, eller vi føler os utrygge. Der kan også være overgange eller kontraster, der er så bratte, at vi oplever, at vi skal anstrenge os, og når øjnene skal bruge tid til at omstille sig fra meget lys til mørke (eller omvendt), nedsætter det både sikkerheden og orienteringsevnen.

Lamperne og lyskilden skal være god og skal lyse, hvor der er brug for den. Det lyder banalt, men det er ofte noget, der overses.

Hvis du er meget i tvivl om, hvordan din udendørs belysning skal tage sig ud, kan det være en god idé at prøve sig lidt frem og eksempelvis montere belysningen midlertidigt. Det kan være svært at vurdere virkningen og effekten på en eftermiddag, når det ikke engang er mørkt.

Hvilke lampetyper findes der?
Udendørsbelysning har nogle primære funktioner, men samtidig nogle effekter. Begge dele er værd at tage med i sine overvejelser, når der skal vælges udendørs belysning.

  • Diffust, spredt lys
    Funktion: Bredt lys til generel belysning i gårdrum, haverum eller ved indgangsparti
    Lampe: Lampe til mur, lamper med klar skærm
  • Rettet, koncentreret lys
    Funktioner: Ved skur, garage eller hoveddør - lys på husnummer, postkasse eller navneskilt.
    Lampe: Spots, lampe til mur med eksempelvis "massiv" skærm.
  • Opadrettet lys
    Funktioner: Supplerende belysning eller effektbelysning.
    Lampe: Lamper til mur, uplights.
  • Nedadrettet lys
    Funktioner: Markeringslys ved havegang eller orientering ved trappe og stier.
    Lampe: Lampe til mur eller lavt placerede lamper.

Lamper med solceller
De seneste år er der kommet havelamper frem, som er drevet af sollys. Lyset omdannes i lampen til elektrisk energi ved hjælp af solceller. Energien lagres herefter i et indbygget batteri i lampen. Lamperne fås typisk med lys i en kølig eller en gul tone, som begge har en lidt skarp særpræget farve. Lamper med solceller kan mest bruges til orienteringslys, og de lyser ikke direkte haven op.

Lamper med lysfølere
Det kan være en rigtig god idé at montere lysfølere på nogle af sine udendørs lamper. Der findes flere former for lysfølere. De mest anvendte er følgende tre typer:

 

  • Bevægelsesfølere
  • Lysfølere
  • Tidsindstillede følere

Bevægelsesfølere
Følere, der reagerer på bevægelse eller varme, tænder, når nogen går op ad havegangen. Fordelen er, at det kan sparer strøm, fordi lyset ikke er tændt konstant, dette gælder naturligvis når føleren bruger mindre strøm end lyskilden den styrer. Desuden virker følere præventivt i forhold til indbrudstyve. Du skal dog sørge for, at lyset ikke slukker for hurtigt, men lade det være tændt et stykke tid, efter at nogen er gået forbi. På flere bevægelsesfølere kan du indstille, fra hvilken vinkel eller afstand følerne skal reagere. Ulempen ved det kan være, at følerne reagerer på alt for meget, f.eks. vinden i busken eller katten. Visse følere er desværre også indstillet eller placeret sådan, at lamperne tændes, hver gang nogen går forbi på fortovet.

Lysfølere
Lysfølere reagerer, når det begynder at blive mørkt. Også her er fordelen, at det sparer strøm, at lyset kun er tændt, når mørket falder på.

Tidsindstillede følere
Følere, der kan sættes til at tænde lyset på et bestemt tidspunkt, kan være en fordel, hvis du ønsker, at lyset tænder, netop som du selv eller dine børn kommer sent hjem.

Tommelfingerregler for god belysning
Udendørs belysning skal opfylde funktionerne orientering, sikkerhed og rette stemning, alt efter hvor på din grund du befinder dig.

På havegangen vil du godt kunne orientere dig, ved hoveddøren skal du kunne finde låsen osv. De forskellige funktioner giver god mulighed for at kombinere lampetyper og forskellige typer lys.

Derudover er det en god idé at betragte haven, indgangspartiet osv. omkring huset som rum og gøre sig nogenlunde de samme overvejelser i forhold til placeringen af lamper, som hvis der var tale om et rum indenfor.

Belysning ved hoveddør

Ved hoveddøren er det vigtigt, at man føler sig tryg og velkommen. Det gælder både dine gæster og dig selv. Derfor er det en god idé, at du placerer en lampe her, som kan give et godt generelt lys, der lyser området op ved hoveddøren. Hvis der f.eks. er trin eller trapper, skal der være ekstra god belysning, samtidig med at det er nemt at se lås, ringeklokke, navneskilt osv. Derudover er det også en god idé at vurdere, om lyset er godt - indefra for dig, så du kan se, hvem der ringer på, kan tage ordentligt imod gæster osv.

Hvis du har god belysning ved hoveddøren, er der meget, der taler for, at det virker præventivt mod indbrud. Indbrudstyve foretrækker at kunne stå og lirke en dør op i mørke.

Belysning ved havegang

Belysningen ved havelåge og havegange er til gavn for både dig selv og dine gæster. Det er naturligvis vigtigt, at man kan se, hvor man går, og orientere sig i forhold til trin, stigninger eller fald. Det er en rigtig god idé at montere lyset lavt, så man kan se trin, eller om der er glat på grund af blade, is, sne eller frost. Jo mere toppet, ujævn og fyldt med trin din havebelægning er, jo mere lys er der i princippet brug for.

For gæster eller besøgende, der måske ikke har været i huset før, er det vigtigt at give dem god mulighed for at kunne orientere sig. Hvis der er flere indgange til huset, er lys en rigtig god "vejviser".

Derudover er det en god idé, at man kan se navneskilt, postkasse og husnummer fra havegangen, så avisbude, postbude og afløsere kan orientere sig.

Belysning ved garage og skur

Ved garage, skur og carport er det rigtig vigtigt at kunne orientere sig. Det kan være i forbindelse med, at du skal bære skraldeposen ud om aftenen, eller du eller dine større børn kommer hjem sent om aftenen og skal sætte cyklen i skuret osv. Lyset skal derfor både give mulighed for, at du kan orientere dig, finde lås og håndtag samt finde ting inde i skuret eller under halvtaget.

Belysning i haven og på terrassen

Lamper placeret i haven og på terrassen vinder mere og mere frem. Belysningen kan både vælges ud fra, hvor man ønsker at have belysning henne, når man sidder ude, men også efter, hvordan man vil kunne fornemme haven inde fra huset. Hvis du ønsker at lyse haven eller terrassen op i et generelt lys, kan du vælge et bredt diffust lys. Spots eller uplights kan give effektfulde oplevelser, hvis du eksempelvis belyser et træ eller en del af facaden.

Havelamper, der monteres i græsset, terrassen eller grus/sten, kan også give en fin oplevelse. De kan være et flot markeringslys for opdeling af haven eller markering af afslutningen på terrassen.

Hvilke udendørslamper må du selv installere?
Udendørs elarbejde er omfattet af regler. Hvis der er tale om en lampe og en transformator, som er købt hver for sig , skal du have en autoriseret elektriker til at installere lampen. Det gælder også, selvom der er tale om en lavvoltlampe på f.eks. 12 eller 24 volt. For at du må installere en udendørs lampe selv, skal lampen indgå i et færdigt sæt med ledninger, transformer og brugervejledning, så det eneste, du skal gøre, er at sætte et stik i en kontakt.

Gode råd om belysning i kontorer

På baggrund af en undersøgelse af belysningsanlæggene i ni kontorbygninger kan forskere bag undersøgelser opstille følgende gode råd om belysning i kontorer:

  • Sørg for, at belysningsstyrken er størst på arbejdspladsen, lidt mindre på de nærmeste omgivelser og mindst i de fjernere omgivelser
  • Placér arbejdspladserne, så lyset fra armaturer og vinduer falder ind fra siden. Undgå at lyset falder ind fra vinkler skråt forfra, da det kan give problemer med blænding. Sørg for, at der er gode, asymmetrisk lysende arbejdslamper ved alle arbejdspladser
  • Anvend bordplade og skriveunderlag, som er matte. Undgå sorte, blanke og transparente materialer, som kan give ubehagelige spejlinger og reflekser
  • Sørg for at computerskærme, vinduespartier og skriveborde er holdt i lyse farver for at opnå en glidende overgang mellem kraftigt og mere dæmpet lys. Undgå sorte materialer, som kan give generende kontraster pga. det kraftige luminansspring
  • Skab mere liv i belysningen ved at supplere den almene belysning med effektbelysning ved vægge, planter og mødeborde. Ganglinier kan også fremhæves vha. belysningen

OM LAMPERNES LYS

A. Direkte nedadlysende lamper
Direkte nedadlysende lamper eller spot med en retningsbestemt lyskilde med en parabol af en bestemt spredning, lyser kraftigt på et begrænset område. Lamper af denne type giver skarpe skygger.

B. Fortrinsvis nedadlysende lamper
Lamper af denne type lyser mest nedad, men giver også lys til rummet, da lyskilden sidder bag et glas / plastik. Lyset bliver mere jævnt / defust og giver blødere skygger end A.

C. Ensartet lysende lamper
Lyskilden sidder bag et hvidt glas / plastik og spreder lyset jævnt /defust i alle retninger. Skyggerne bliver meget bløde.

D. Op- og nedadlysende lamper
Op- og nedadlysende lamper giver lige meget lys op og ned. Skyggerne bliver lidt blødere end A men afhænger selfølgelig af hvilken lyskilde der sidder i lampen.

E. Fortrinsvis opadlysende lamper
Fortrinsvis opadlysende lamper giver mest lys opad og mindre lys nedad. Skyggerne bliver bløde og mindre tydelige end C.

F. Direkte opadlysende lamper
Direkte opadlysende lamper giver mest lys øverst i rummet og stort set ingen skygger på gulvet.

PLANLÆGNING AF LYS I HJEMMET

Lav en plan over dit rum med møbler, og genstande som du gerne vil fremhæve såsom billeder, planter m.m. Forstil dig hvilke aktiviteter der vil foregå i rummet, og hvor meget generel belysning, stemnings- og funktionslys, der er brug for. Bestem først hvilken lyskilde, styrke og placering den generelle belysning skal have.

Husk at lyse flader reflektere mere end mørke flader. Indirekte lys via f.eks. up-lights giver ofte en god effekt, da loftet får reflekteret lys ud i alle krogene. Nu er du parat til at arbejde med dine lamper. Undgå helt mørke områder og for hårde overgange med lys og mørke. Hvis du har for hårde overgange mellem lys og mørke bliver øjnene anstrengte og du føler dig hurtigere træt. Vær ikke kun opmærksom på hvad du direkte belyser, men også hvorledes lyset bliver reflekteret af loft, vægge og glasflader m.m., således at du undgår generende reflekser. Det er en rigtig god idé at kunne kontrollere og dæmpe lyset afhængig af, hvilken stemning man ønsker og tidspunktet på dagen. Lys over et spisebord, som ikke kan dæmpes er en skam. Hvis du ikke har det indbygget i din nuværende el-installation findes der i dag løsninger, som ikke kræver indbygning. Man kan tænde/slukke og dæmpe lyset på en fjernbetjening, blot ved at sætte en modtager mellem stikkontakten og lampen. Bestem antal lamper ud fra formen på lampen og lyskilden samt reflekser.

OM LYSKILDER

Lysstofrør

Det almindelige lysstofrør kan anvendes i køkken (under overskabe), bryggers, arbejdsrum og kældre. Lysstofrør findes i aflange og cirkulære udgaver og i mange farvekvaliteter. Det anbefales kun at bruge rør af bedste farvekvalitet, hvor du skal se farver fx i køkkenet. Lysstofrør findes i farvede varianter. Fås med forskellig farvetemperatur. Facts om lysfarver og farvetemperaturer Valg af lysstofrør Ved valg af lysstofrør er det en fordel at kunne forstå den internationale kodes tre sidste cifre. Det første ciffer, der i dette eksempel er 8, betyder, at mellem 80-90% af farverne bliver gengivet korrekt. Til sammenligning gengiver en alm. pære farverne 99% korrekt. Dagslys er lig 100%. De to sidste cifre angiver farvetemperaturen, dvs. om lyset er varmt eller tæt på dagslys (koldt). 27 er varmt lys, som svarer til en almindelig pære. En temperatur på 40 og derover betragtes som koldt lys. Ikke alle lysstofrør kan opfylde den internationale kvalitetsstandard og har derfor ikke de 3 sidste cifre (f.eks.: L18W-31) Farvetemperatur 27 = almindeligt pære lys 30 = halogenlys 40 = dagslys (hvidt lys)

Glødepærer

Glødepæren kan anbefales på steder med kort brændetid, og hvor det er vigtigt med en god gengivelse af farver. Glødepæren har en varm lysfarve og et blødere lys end halogenpæren, hvis lys er mere koncentreret og skarpt. Halogenlys kan derfor virke mere blændende end glødelys. Glødepærer fås i et utal af størrelser og udformninger og desuden i farvede varianter. Glødepærer afgiver varme.

Halogenpærer

Halogenpæren har stor udbredelse i køkkener, badeværelser og forskellige typer bord- og arbejdslamper, hvor farvegengivelsen er vigtig. Halogenpærer fås til normalspænding (230V) samt lavvolt (typisk 12V), som kræver en transformer. Lavvolthalogenpærer må ikke forveksles med lavenergipærer (sparepærer). Halogenlampens lys er næsten hvidt og ligger i farvetemperatur og sammensætning meget op ad dagslys. Lyset fra en halogenpære er meget klart og er derfor meget præcist i sin angivelse af lys og skygge. En halogenpære afgiver meget varme.

Lysdioder

Lysdioder er på mange måder fremtidens lyskilde, som er på vej ind mange forskellige steder både udendørs og indendørs. Lysdioder er små elektroniske komponenter, som udsender lys, når der sendes strøm igennem dem. Der er ingen glas, glødetråde eller gasser undertryk som i andre lyskilder. En lysdiode bruger typisk fra 0,1 W til 5 watt og kræver en særlig elektronik til at drive lysdioden. Fordelene ved dioderne er, at de er små robuste og har en meget lang levetid i forhold til traditionelle lyskilder. 25.000-50.000 timer er mulige, hvilket er 25-50 gange længere end standardglødepærer. På grund af de små dimensioner kan de indbygges i eksempelvis hylder, skabe, gelændere og trapper. Dioderne er generelt ret kolde og blålige i lysfarven, men varmhvide, der ligner glødepærer, findes også på markedet .Farvekvaliteten er endnu ikke på højde med glødepæren, men de bedste lysdioder har en farvekvalitet, der i dag er bedre eller på niveau med gode lysstofrør og sparepærer. Ulempen er, at de endnu er relativt dyre, og at der ikke kommer særligt meget lys ud af hver enkelt diode. Effektivitetsmæssigt målt som lysmængde pr. watt er de bedste dioder i dag bedre end glødepærer og halogenpærer og giver op til 38 lumen/watt. Der forventes en kraftig udvikling inden for dioder til belysning i de kommende år.

Sparerpærer

Sparepæren er i princippet et bukket lysstofrør med skruegevind og indbygget elektronik til tænding og drift. Lyset kan virke lidt fladt, og farvegengivelsen er ikke imponerende og ringere end gløde- og halogenpærer. Sparepæren giver 4-5 gange så meget lys pr. tilført watt og har 6-15 gange så lang levetid som en glødepære. Sparepæren er velegnet indendørs og de fleste typer også udendørs. Fås i farvede varianter og i mange størrelser og former.